FÅ EN GAVE VED ORDRER OVER 395 KR. VÆRDI: 250 KR. BRUG KODE: SBXGAVE LÆS MERE >

Politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger og cookies

Ikrafttrædelsesdato: 25.05.2018

Vi beskytter dine personoplysninger og værdsætter din tillid. Denne politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger beskriver, hvilke typer personoplysninger vi indsamler om vores kunder, hvordan vi benytter disse oplysninger, hvem vi deler dem med samt vores kunders rettigheder i forhold til vores brug af oplysningerne. Den beskriver desuden, hvilke foranstaltninger vi træffer for at beskytte oplysningerne, hvor længe vi opbevarer dem, og hvordan vores kunder kan kontakte os vedrørende vores procedurer i forhold til beskyttelse og behandling af personoplysninger, samt hvordan de kan udøve deres rettigheder.

Ifølge gældende databeskyttelseslovgivning er den dataansvarlige den juridiske person, som behandler dine data i det land, hvor du er bosiddende (dvs. det land, hvor din faktureringsadresse er). Oplysninger om de juridiske personer, der fungerer som dataansvarlige i henhold til denne politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger, fremgår nedenfor i afsnittet “Sådan kan du rette henvendelse til os”. Klik på et af nedenstående links for at gå til det pågældende afsnit:

• Oplysninger, som vi indsamler

• Oplysninger, som du videregiver

• Sådan bruger vi oplysningerne

• Retsgrundlag for vores brug af oplysningerne

• Oplysninger, som vi automatisk indsamler

• Teknologier, som vi benytter

• Interne cookies, som er afgørende for om siden fungerer

• Tredjemands cookies til webanalyse

• Tredjemands cookies til målrettet annoncering

• Tredjemands cookies til at forbedre interaktivitet på siden

• Målrettet annoncering

• Oplysninger, som vi deler

• Dine rettigheder og valg

• Dataoverførsel

• Dataopbevaringstid

• Sådan beskytter vi personoplysninger

• Links til andre websider

• Opdatering af vores politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger

• Sådan kan du rette henvendelse til os

 

Oplysninger, som vi indsamler

Vi kan indhente personoplysninger om dig fra forskellige kilder. Vi indsamler disse oplysninger, når du videregiver dem i en af vores butikker eller på vores hjemmeside eller via vores sociale medier, eller når du downloader en af vores mobile applikationer (enten via Apple iOS eller Android) til din mobile enhed, eller ved et af vores arrangementer. Vores produkter kan købes hos visse tredjepartsforhandlere. Medmindre andet er angivet, når du videregiver dine personoplysninger, bliver ingen af de personoplysninger, som disse forhandlere indhenter, videregivet til os. Denne politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger gælder ikke dataindsamling foretaget af vores forhandlere. Når du besøger denne webside, vores sider på de sociale medier, eller benytter funktioner fra en af vores mobile applikationer, indsamler vi også automatisk visse oplysninger om din enhed eller brug, herunder ved hjælp af teknologier som cookies, webserver logs og web beacons.

Oplysninger, som du videregiver

Du kan videregive personoplysninger til os på flere måder, f.eks. når du benytter et tilbud eller deltager i en kampagne, eller når du foretager køb på vores hjemmeside eller i vores fysiske butikker , via vores sider på de sociale medier eller gennem en af vores mobile applikationer. De typer personoplysninger, som du videregiver til os, kan f.eks. være:

  • Kontaktoplysninger (såsom navn, postadresse, e-mailadresse og mobil- eller andet telefonnummer).
  • Alder eller fødselsdato.
  • Køn.
  • Brugernavn og adgangskode, kaldenavn/alias.
  • Betalingsoplysninger (såsom dit betalingskortnummer, udløbsdato og sikkerhedskode).
  • Forsendelses- og faktureringsoplysninger (såsom leveringsadresse og faktureringsadresse).
  • Købshistorik.
  • Produktpræferencer.
  • Din hudtype/tilstand.
  • Din hårtype.
  • Dine fysiske karakteristika og dine hudplejeproblemer
  • Kontaktoplysninger til venner, familie og andre, som du gerne vil have os til at sende en besked til på dine vegne (sørg for kun at sende kontaktoplysninger til personer, som du har en personlig eller familiemæssig tilknytning til, og som har givet deres samtykke til at modtage meddelelser fra dig eller os).
  • Oplysninger eller indhold, som du videregiver (f.eks. billeder, videoer, anmeldelser, artikler, spørgsmål, svar på undersøgelser og kommentarer).
  • Oplysninger, som videregives til os via de sociale medier eller en af vores mobile applikationer, når du besøger vores sider på de sociale medier eller bruger en af vores mobile applikationer (såsom dit navn, profilbillede, likes, lokation, venneliste og andre oplysninger, som fremgår af det sociale medienetværk eller applikationens registreringsside eller dine geolokaliseringsoplysninger, når du bruger en af vores mobile applikationer).

 

Sådan bruger vi oplysningerne

Vi bruger de oplysninger, du videregiver, til:

  • at sende dig reklamemateriale eller andre meddelelser, hvis du har valgt det.
  • at levere de produkter eller tjenester, som du (eller din virksomhed) har anmodet om, og til at benytte funktioner på vores webside.
  • at behandle dine kortbetalinger og/eller gavekorttransaktioner.
  • at oprette og administrere din online-konto, herunder adgang til din købshistorik online og i fysiske butikker.
  • at oprette din profil på baggrund af de oplysninger, som du videregiver til os, for at tilpasse vores annoncer til dine interesser, finde den rigtige hud- eller hårplejerutine til dig og effektivisere vores markedsføringsindsats.
  • at hjælpe med produktvalg og -køb.
  • at chatte med dig eller besvare dine henvendelser.
  • at lægge dine anmeldelser af produkter op.
  • at tilpasse annoncer, som du får vist på vores webside og andre steder, til dine interesser og historik hos os.
  • at komme i kontakt med dig vedrørende, og behandle din deltagelse i, særlige arrangementer, konkurrencer, sweepstakes, programmer, undersøgelser samt andre tilbud.
  • at drive og komme i kontakt med dig vedrørende vores sociale netværkssider eller mobile applikationer.
  • at drive, vurdere og forbedre vores forretning (herunder udvikle nye produkter og tjenester, udvide og forbedre vores tjenester, administrere vores kommunikationsplatforme, undersøge vores produkter, foretage dataanalyser samt lave regnskab, foretage revision og andre interne funktioner.
  • at overholde gældende lovgivning, relevante branchestandarder og vores politikker.

 

Vi kan desuden bruge oplysningerne på andre måder, hvilket vi vil give specifik meddelelse om på det tidspunkt, hvor vi indhenter oplysningerne. De indsamlede oplysninger er nødvendige til de formål, som fremgår ovenfor. Uden disse oplysninger vil du muligvis ikke kunne drage fordel af visse af vores produkter eller tjenester.

Retsgrundlag for vores brug af oplysningerne

Vi bruger de oplysninger, du videregiver, til ovennævnte formål, hvis:

  • de er nødvendige for at opfylde en kontrakt, som du er part i (f.eks. til at behandle din betaling og levere de produkter, du har bestilt), eller
  • vi har indhentet dit samtykke, eller hvis
  • vi har en legitim interesse heri (herunder en legitim interesse i at gennemføre salgsaktiviteter, undersøgelser, dataanalyser og interne administrationsopgaver, behandle og gøre retskrav gældende og drive forretning i overensstemmelse med alle gældende love, relevante branchestandarder og vores politikker).

 

Oplysninger, som vi automatisk indsamler
Når du besøger denne webside, kigger eller klikker på vores online-annoncer (herunder vores annoncer på tredjeparts hjemmesider), besøger vores sider på de sociale medier eller downloader og benytter en af vores mobile applikationer (eventuelt), indsamler vi også automatisk visse oplysninger om din brug eller din enhed eller ved hjælp af teknologier, såsom cookies, webserver logs og web beacons. Hvis du f.eks. benytter en af vores mobile applikationer, kan vi indhente din IP-adresse, dit unikke enheds-id (eller anden enhedsidentifikator) og/eller geolokaliseringsdata for at tilbyde bestemte funktioner eller funktionalitet i forbindelse med den pågældende mobile applikation. Som nærmere beskrevet nedenfor, har vi desuden mulighed for at indsamle oplysninger om din brug og browservaner ved hjælp af forskellige webbaserede teknologier.

For nemheds skyld kan vores mobile applikationer (eventuelt) også indeholde funktioner, der giver dig mulighed for at forblive logget ind på siden, så du ikke behøver at indtaste adgangskode, hver gang du vil ønsker at tilgå applikationen. HVIS DU VÆLGER AT FORBLIVE LOGGET IND, SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ, AT ALLE MED ADGANG TIL DIN MOBILE ENHED VIL KUNNE FÅ ADGANG TIL OG KUNNE FORETAGE ÆNDRINGER AF DIN MOBILE KONTO OG KUNNE FORETAGE KØB VIA DIN KONTO. Derfor, hvis du vælger at forblive logget ind på siden på din mobile enhed, anbefaler vi, at du aktiverer sikkerhedsfunktionen Adgangskode lås på din mobile enhed for at beskytte mod uautoriseret adgang til og brug af din mobile enhed og din konto på siden.

Tecnologie che usiamo

Cookies er små tekstfiler, som websider sender til din computer eller anden internetforbundet enhed til at identificere din browser eller til at gemme browserinformationer eller -indstillinger.

Følgende typer cookies er oprettet på denne webside.

Interne cookies, som er afgørende for om siden fungerer

Vi benytter førsteparts-cookies, så websiden fungerer optimalt. Du kan fravælge disse cookies og deaktivere dem ved at ændre dine browserindstillinger. Bemærk dog, at fravalg af disse cookies kan have en negativ effekt på din brugeroplevelse.

I forbindelse med indhentelse af information via cookies kan vores webservere gemme visse oplysninger, såsom oplysninger om dit operativsystem, browsertype, domæne og andre systemindstillinger samt hvilket sprog dit system bruger, i hvilket land og i hvilken tidszone din enhed befinder sig. Webserver logs kan desuden registrere oplysninger, såsom adressen på den hjemmeside der linkede dig til vores side samt IP-adressen på den enhed, som du bruger til at oprette forbindelse til internettet.

For at kontrollere hvilke webservere der indsamler disse oplysninger, kan vi placere tags på vores websider kaldet “web beacons”. Her er tale om computerinstrukser, der linker websider til særlige webservere og deres cookies.

Tredjemands cookies til webanalyse

Vi har mulighed for at bruge tredjeparts analysetjenester på denne side, såsom Coremetrics og/eller Adobe Site Catalyst og/eller Google Analytics. Serviceudbyderne, som administrerer disse tjenester, benytter teknologier som f.eks. cookies, webserver logs og web beacons til at indsamle oplysninger (såsom IP-adresse) og bruger disse oplysninger til at hjælpe os med at undersøge, hvordan besøgende på siden benytter den. Disse leverandører kan benytte cookies på denne webside (såsom Google Analytics cookie) og cookies på tredjeparts hjemmesider (såsom Google cookies til annoncering), eller andre tredjepartsidentifikatorer, sammen, til at analysere besøgende på vores side. Første gang du besøger vores hjemmeside, vil et cookie banner informere om brugen af disse analyseteknologier. De vil kun blive benyttet, hvis du accepterer dem, eller hvis du fortsætter med at bruge siden. Du kan til enhver tid ændre dine cookie-indstillinger for at accepterer eller fravælge disse analyseteknologier ved at klikke på cookie kontrolværktøjet nedenfor for at ændre dine indstillinger for cookies. Ved at ændre dine cookie-indstillinger kan visse funktioner på denne side blive deaktiveret, som beskrevet nedenfor.

Du kan deaktivere disse analysetjenesters mulighed for at analysere dine browsing-aktiviteter på denne side. For at få mere at vide om webanalysetjenester og for at foretage valg med hensyn til deres indsamling af oplysninger på denne side:

Tredjemands cookies til målrettet annoncering

Vi kan også indgå aftale med tredjepartsannoncører, som indsamler IP-adresser og andre oplysninger gennem brug af cookies, webserver logs og web beacons på vores hjemmesider og i e-mails, på tredjeparts hjemmesider og i e-mails, samt i vores annoncer på tredjeparts hjemmesider. De bruger disse oplysninger til at oprette en profil om dig og sende annoncer om produkter og tjenester, der er tilpasset til dine interesser (herunder for virksomheder uden tilknytning til os). Du vil kunne se disse annoncer på vores hjemmesider og andre hjemmesider. Dette hjælper os også med at administrere og måle effekten af vores markedsføring. Første gang du besøger vores hjemmeside, vil et cookie banner informere om brugen af disse marketingteknologier. De vil kun blive benyttet, hvis du accepterer dem, eller hvis du fortsætter med at bruge siden. Du kan til enhver tid ændre dine cookie-indstillinger ved at klikke på cookie-værktøjet eller ved at klikke her http://www.networkadvertising.org/managing/opt_out.asp og følge fravælgelsesinstrukserne vedrørende disse annonceringstjenester.

Få mere at vide om interessebaseret annoncering ved at gå ind på Digital Advertising Alliance på www.aboutads.info/choices eller Network Advertising Initiative på www.networkadvertising.org/choices.

Tredjemands cookies til at forbedre interaktivitet på siden

Denne webside understøtter også visse tredjepartstjenester, herunder knapper til at dele indlæg på sociale medier, facebook, twitter, pinterest og instagram, tweet lister (twitter) og videoer, der er lagt ud på siden (Youtube). Disse funktioner benytter tredjeparts cookies, der er direkte oprettet på din enhed af disse tjenester. Første gang du besøger vores hjemmeside, vil et cookie banner informere om brugen af disse cookies. De vil kun blive benyttet, hvis du accepterer dem, eller hvis du fortsætter med at bruge siden. Du kan til enhver tid ændre dine cookie-indstillinger for at accepterer eller fravælge disse cookies ved at klikke på cookie kontrolværktøjet nedenfor.

 

Målrettet annoncering

Vi kan også benytte tredjeparts platforme, herunder platforme drevet af sociale netværk, som Google, Facebook og Pinterest, til at vise dig interessebaserede annoncer. Vi kan konvertere din e-mailadresse, dit telefonnummer eller andre oplysninger til en unik værdi, der kan sammenholdes af disse tredjeparter med en bruger på deres platform eller med andre oplysninger, de måtte have indhentet fra dig. Dette giver mulighed for at lægge interessebaserede annoncer ud på disse platforme. For at fravælge disse annoncer skal du ændre dine indstillinger ved at klikke på cookie-værktøjet nedenfor og fjerne markeringen “målrettet”. Disse platforme kan have deres egne meddelelser eller politikker for beskyttelse og behandling af personoplysninger, som vi på det kraftigste anbefaler, at du gennemlæser.

Oplysninger, som vi deler

Vi hverken udlejer, sælger eller videregiver personoplysninger, som vi indsamler om dig, bortset fra som beskrevet her. Vi har mulighed for at dele dine personoplysninger med:

  • vores tilknyttede selskaber til de formål, der fremgår af denne politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger.
  • tjenesteudbydere, der yder tjenester på vores vegne på baggrund af vores anvisninger. Vi giver ikke disse tjenesteudbydere tilladelse til at bruge eller videregive oplysningerne, medmindre det er nødvendigt for at yde tjenester på vores vegne eller for at overholde lovgivningen. Eksempler på disse tjenesteudbydere omfatter enheder, der behandler kreditkortbetalinger, ekspederer ordrer og tilbyder web hosting- og marketingtjenester.
  • Andre tredjeparter med dit samtykke.

Desuden har vi og vores tilknyttede selskaber og andre tjenesteudbydere mulighed for at videregive oplysninger om dig, (i) hvis vi er forpligtede dertil i henhold til lovgivningen eller loven, (ii) til retshåndhævende myndigheder, eller (iii) hvis vi mener det er nødvendigt eller relevant at videregive disse oplysninger for at forhindre fysisk skade eller økonomisk tab eller i forbindelse med en undersøgelse af mistanke om eller faktisk svigagtig eller ulovlig aktivitet.

Vi forbeholder os desuden retten til at overdrage de personoplysninger, vi har om dig, hvis vi sælger eller overdrager hele eller en del af vores forretning eller aktiver. I tilfælde af salg eller overdragelse vil vi benytte rimelige bestræbelser for at pålægge erhververen at benytte de personlige oplysninger, du har videregivet til os, på en måde, som er i overensstemmelse med vores politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger. Efter sådan salg eller overdragelse har du mulighed for at rette henvendelse til den enhed, som vi har overdraget dine personoplysninger til, for at spørge nærmere ind til behandlingen af disse oplysninger.

Push-meddelelser og meddelelser og opdateringer i app’en

Når du downloader en af vores mobile applikationer (hvis relevant), kan vi give dig mulighed for at vælge at modtage push-meddelelser fra os på din mobile enhed i forbindelse med den pågældende app. Disse push-meddelelser kan indeholde kampagneoplysninger om vores produkter og tjenester. Du kan, efter at have downloadet den pågældende app, fravælge at modtage push-meddelelser ved at ændre indstillingerne på din mobile enhed. Fravalg af push-meddelelser vil ikke påvirke andre meddelelser, du modtager fra os, såsom kommunikation via e-mail. Du kan også modtage beskeder og opdateringer i vores mobile applikationer om vores produkter og tjenester eller din konto hos os. For at fravælge disse beskeder og opdateringer skal du afinstallere den pågældende app fra din mobile enhed.

Dine rettigheder og valg

Du har visse rettigheder og valg i forbindelse med de personoplysninger, som vi indhenter fra dig. For at opdatere dine præferencer skal du bede os slette dine oplysninger fra vores mailinglister eller sende en anmodning. Du bedes rette henvendelse til os, som anført nedenfor.

• Fravælg e-mail

Du kan til enhver tid bede os om at undlade at sende markedsføringsmateriale til dig via e-mail ved at klikke på frameld-linket i de e-mails, du modtager fra os, eller ved at rette henvendelse til os, som anført nedenfor. Du kan også fravælge at modtage e-mails fra os ved at klikke her eller sende os en e-mail på kundeservice@cs.smashbox.dk.

Fravælg alm. post

Du bede os om at stoppe med at sende markedsføringsmateriale til dig via almindelig post ved at følge den vejledning, der følger med den pågældende kampagne. Du kan også bedes os om at undlade at sende kampagnemateriale til dig med alm. post ved at kontakte os som angivet nedenfor.

• Geolokaliseringsoplysninger

Når du bruger en af vores mobile applikationer, kan vi bede dig om din geolokalisering. Du kan fravælge at dele dine geolokaliseringsoplysninger ved at ændre indstillinger i din mobile enheds lokaliseringstjenester. For at fravælge at dele dine geolokaliseringsoplysninger skal du følge instruktionerne på din mobil til ændring af de relevante indstillinger, eller kontakte din tjenesteudbyder eller producenten af din enhed.

• Sådan tilbagekalder du dit samtykke

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke, som du tidligere har givet os med fremadrettet virkning ved at kontakte os som angivet nedenfor. Dette vil ikke påvirke lovligheden af vores brug af dine oplysninger på baggrund af dit samtykke, før det tilbagekaldes.

• Gennemgang, opdatering eller sletning af personoplysninger eller begrænsning eller indsigelser mod brug af disse

I henhold til gældende lov har du ret til at anmode om adgang til samt rettelse eller sletning af dine personoplysninger, som vi gemmer, eller til at anmode om begrænsning af vores brug af disse oplysninger, alt efter hvad der er relevant. Du har også til enhver tid ret til at gøre indsigelser mod, at dine personoplysninger bliver benyttet til direkte markedsføring, herunder profilering i relation til direkte markedsføring. Til alle andre formål kan du til enhver tid, på baggrund af din særlige situation, gøre indsigelser mod brug af dine personoplysninger i henhold til gældende lov. Disse rettigheder kan i nogle tilfælde være begrænset i henhold til gældende lov. Vi træffer rimelige foranstaltninger for at bekræfte din identitet, inden vi giver adgang eller foretager rettelser. Du kan udøve disse rettigheder ved at kontakte os som angivet nedenfor.

• Andre rettigheder

I henhold til gældende lov har du ret til i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format at modtage personoplysninger om dig selv, som du har videregivet til os, med dit samtykke eller på baggrund af en kontrakt, som du er part i. Du har også ret til at få disse oplysninger transmitteret til en anden dataansvarlig, hvis det er teknisk muligt. Du kan udøve denne rettighed ved at kontakte os som angivet nedenfor. Du kan desuden indgive klage til en databeskyttelsesmyndighed.

Overførsel af oplysninger

Vi kan overføre de personoplysninger, som vi indsamler om dig til vores tilknyttede selskaber og tredjeparts tjenesteudbydere i andre lande end i det land, hvor oplysningerne oprindeligt blev indsamlet (herunder USA), hvor det er nødvendigt for at opfylde de i denne politik beskrevne formål, og dine personoplysninger kan blive behandlet og lagret uden for dit bopælsland. Disse lande har muligvis ikke de samme love om beskyttelse af personoplysninger som dit bopælsland, og dine personoplysninger vil være underlagt gældende udenlandsk lovgivning. Lovene i USA er ikke anerkendt af Europa-Kommissionen for at yde et tilstrækkeligt niveau for beskyttelse af personoplysninger. Når vi overfører dine oplysninger til andre lande, beskytter vi oplysningerne som beskrevet i denne politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger. Vi har desuden truffet fornødne foranstaltninger for at sikre et tilstrækkeligt niveau for beskyttelse af personoplysninger ved overførsel af dine personoplysninger, herunder indgåelse af aftaler vedrørende overførsel af personoplysninger, som har indarbejdet Europa-Kommissionens standardbestemmelser, eller at vores amerikanske tjenesteudbydere er certificerede i henhold til EU's og USA's værn om privatlivets fred, som fastsat af det amerikanske handelsministerium og Europa-Kommissionen vedrørende indsamling, brug og opbevaring af personoplysninger overført fra Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) til USA eller andre gældende mekanismer til overførsel af personoplysninger. Du kan få udleveret en kopi af disse mekanismer til overførsel af personoplysninger ved at kontakte os som angivet nedenfor.

Dataopbevaringstid

Vi opbevarer de oplysninger, som du videregiver, så længe forholdet mellem os eksisterer, samt i en rimelig periode, der gør det muligt at gennemføre løbende sletninger eller tage hensyn til gældende regler om forældelsesfrist, eller hvis dette kræves i henhold til gældende lov. Hvis du ønsker at modtage markedsføringsmateriale, vil vi gemme de nødvendige oplysninger for at kunne sende disse meddelelser til dig, efter vores kundeforhold er ophørt eller efter deres indsamling, hvis du er en potentiel kunde.

Sådan beskytter vi personoplysninger

Vi træffer tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et tilstrækkeligt niveau for beskyttelse af dine personoplysninger, især for at beskytte dine personoplysninger mod hændelig eller uautoriseret tilintetgørelse, tab, ændring, videregivelse eller brug. Men intet sikkerhedssystem er perfekt, og vi kan ikke love, at dine oplysninger forbliver beskyttet under alle forhold, herunder at dine oplysninger er beskyttet under overførsel til os, eller oplysninger på din mobile enhed er beskyttet.

Links til andre websider

Vores webside kan indeholde links til andre websider for at gøre det nemmere for dig og til din orientering. Disse websider kan være drevet uafhængigt af os. Linkede sider kan have deres egne meddelelser eller politikker om personlige oplysninger, som vi på det kraftigste anbefaler, at du gennemlæser, hvis du besøger linkede websider. For så vidt nogle af de linkede websider, du besøger, ikke tilhører eller administreres af os, er vi ikke ansvarlige for sidernes indhold, brug af siderne eller sidernes praksis vedrørende beskyttelse af personlige oplysninger.

Opdatering af vores politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger

Denne politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger bliver jævnligt opdateret i takt med ændringer i vores praksis vedrørende beskyttelse og behandling af personoplysninger. Vi udsender en synlig meddelelse på vores webside for at underrette dig om vigtige ændringer i vores politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger, og øverst på denne politik vil det fremgår, hvornår den sidst er blevet opdateret.

Sådan kan du rette henvendelse til os

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til denne politik for beskyttelse og behandling af personoplysninger, eller hvis du ønsker at udøve dine rettigheder, bedes du sende et brev til den juridiske person, som behandler dine data i det land, hvor du er bosiddende, som anført nedenfor, eller en e-mail til kundeservice@cs.smashbox.dk, sammen med en kopi af et id-dokument, eller kontakt os telefonisk på 0800 90 10 850.

Vores lokalt tilknyttede selskaber er:

Dit faktureringsland: Vores lokalt tilknyttede selskab fungerer som dataansvarlig
DENMARK Estée Lauder Cosmetics A/S
Delta Park 37, 3rd Floor
DK-2665 Vallensbaek Strand – Denmark